Phlake

Phlake

Onsdag den 3. juli kl 21.00

Slotspladsen

 

Den danske duo varmer op til et udgivelsesrigt 2019 med deres seneste single “Waited All Summer”.

 

Der skulle gå et år fra deres 2. studiealbum udkom, til at Phlake igen trådte frem og gav lyd fra sig.

Det bunder i et travlt 2018 med en mange koncerter i både ind og udland. Senest har Phlake afsluttet deres ’Can We Talk Tour’, der bød på 10 udsolgte shows – bl.a. hele tre udsolgte koncerter i DRs Koncertsal.

 

For kort tid siden stemplede Albertslundduoen sig ind i den øverste liga af danske artister med annonceringen af en kæmpe koncert i Royal Arena i november 2019. Endvidere vandt duoen årets lytterhit for deres sang ’The Rascal’ ved P3 Guld 2019.

 

Den danske succesduo tordnede i 2016 ind på de danske hitlister med kæmpe hits som ’Pregnant’ og ’Angel Zoo’ fra debutalbummet ’Slush Hours’, der høstede fem priser ved DMA 2016 - bl.a. bedste album. Også i udlandet, har Phlake gjort sig bemærket ved udsolgte koncerter i bl.a. London, Berlin og Amsterdam samt shows på store festivaler som Lowlands, Way Out West, Dockville m.fl. I 2017 udkom bandets anmelderroste album ’Weird Invitations’ med hits som ’Chunks’, ’Ouch’ og ’The Rascal’. Phlake satte publikumsrekord på Roskilde Festivals upcoming scene i 2016 og åbnede Orange Scene i 2017. Duoen var det mest spillede navn på P3 i både 2016 og 2017 samt det mest spillede navn på samlet alle danske radiokanaler i 2018.

FØLG os og bliv opdateret

 OP