Aporia

Aporia

Torsdag 4. juli kl. 17.00

Nørresundby Lystbådehavn

Sårbarhed, sensitivitet og femininitet bliver udtrykt med en styrke og et mod, der ikke er til at tage fejl af, når man træder ind i Aporias intense fortællende univers. Baseret på melankolske melodier og en brændende lyst fra sangerinden om at være fælles med lytteren om sine sange, lukker hun
lytteren ind i sine fortællinger, og lade ham/hende spejle sig i sangene – og dermed i sig selv.

”Musik har hjulpet mig igennem mange tider i mit liv, både svære og gode tider – og kan jeg bare være det, som de artister, jeg har lyttet til, for ét menneske, er det det hele værd. Jeg tror på, vi hver især er sat i verden af en årsag, og jeg føler, min årsag er for at formidle følelse, styrke, frygt og ikke mindst dét at vi aldrig er alene. Musik og lyrik er en kommunikationsplatform, vi alle forstår, uanset om vi spiller musik eller ej. Og i musikken er vi aldrig alene. Det er min intension med mine sange. At gøre lytteren bevidst om at han/hun aldrig er alene. Og at vi går vejen sammen.”

Aporias inspirationskilder består af artister som Lykke Li og Tina Dickow. Hun kalder selv genren for ”Fortæller-pop med drømmende dybe undertoner”.

FØLG os og bliv opdateret

 OP