Trafikale forhold

Trafikken i Aalborg bliver påvirket af, en at stor begivenhed som The Tall Ships Races kommer til byen!

Du skal særligt være opmærksom på:

Afspærring af Nyhavnsgade

Fra tirsdag den 2. august kl. 07.00 til søndag den 7. august kl. 18.00 er Nyhavnsgade spærret fra Rendsburggarde til Ved Stranden.

Afspærring af Limfjordsbroen

I forbindelse med fyrværkeriet lørdag den 6. august bliver Limfjordsbroen lukket for passerende trafik.

Kl. 12.00            Afspærring af østligste vejbane, fortov og cykelsti på Limfjordsbroen. Kørsel mod nord kun i et spor.

Kl. 18.00            Limfjordsbroen spærres for al passage.

Limfjordsbroen åbnes for ordinær trafik således søndag den 7. august:

·         Kl. 01.00 Fodgængere på vestlige fortov

·         Kl. 01.15 Kørende trafik mod nord

·         Kl. 01.30 Limfjordsbroen åbnes for sejlads

·         Kl. 02.00 Al kørende trafik.

Afspærring af Kulturbroen

Fra kl. 22.45 til 23.40 vil Kulturbroen være lukket for passage fra såvel Aalborg- som Nørresundby-siden. Umiddelbart efter, at fyrværkeriet er forbi lørdag aften, bliver Kulturbroen åbnet igen.

For sejlende

Fra 6. august kl. 18.00 til 7. august kl. 01.30 vil Limfjorden fra 200 meter øst til 300 meter vest for Limfjordsbroen være afspærret for al sejlads. Afspærringen er markeret med orange bøjer. Småbåde, der ikke kræver broåbning, kan passere indtil kl. 22.30

Der er broåbning af Limfjordsbroen kl. 19.00. Sejladsforbud, der kræver broåbning, ophæves fra kl. 19.00 – til gennemsejling er afsluttet.

Parkering

Vi henviser til de offentlige parkeringspladser i Aalborg. Hvis du har det blå handicapskilt, er du fritaget for at betale for at parkere på kommunens parkeringspladser. Dette gælder uanset, om du parkerer i en handicapbås eller på en almindelig betalingsplads.

Offentlig transport

Se alt om ruteomlægninger og ekstratog herpå side:

Nordjyllands Trafikselskab


Vi opfordrer til, at du bruger offentlig transport til og fra The Tall Ships Races!

FØLG os og bliv opdateret

 OP